Fredag 8. marts 2024
Quindeklubbens forårsarrangement Kære alle medlemmer af Quindeklubben
I indbydes hermed til Quindeklubbens årlige forårsarrangement med buffet m.v. fredag den 8. marts kl. 18:00 i Aktivhuset på havnen.
Med arrangementet marker vi dels overgangen fra vinter til forår, dels kvindernes internationale kampdag 8. marts.
Inviter gerne et nyt medlem fra Lundeborg med - husk nytilflytterne – og/eller en gæst udefra.
Buffet med bidrag fra alle deltagere Vi starter med en velkomstdrink, og derefter går vi til bords til vores traditionsrige buffet, hvor alle bidrager med en ret helt efter eget ønske. Det kan fx være en tærte, en salat eller små frikadeller – og det kan være sild, ost eller kage. Koordinationsgruppen sørger for brød, smør, te og kaffe. Vin, øl og vand kan købes til billig pris. Evt. overskud går i fælleskassen, som giver tilskud til Quindeklub-arrangementer, der ikke helt kan hvile i sig selv.
Frie hjerterum Aftenens indslag er Anne Kirstine Wie Schultz og Soffie Bonde fra udviklingsprojektet Frie Hjerterum i Oure. De kommer og fortæller om projektet og om, hvad vi her i Lundeborg kan bruge Frie Hjerterum til. Projektet er netop nu ved at tage form i en del af de ledige lokaler på Oure Friskole – og der bliver god mulighed for at stille spørgsmål til Anne Kirstine og Soffie.
Entre og bindende tilmelding Entreen er 50 kr. til dækning af husleje og rengøring, og der er bindende tilmelding senest mandag den 4. marts til en af koordinationsgruppens medlemmer:
Ane Jensen - ampm@mail.dk - tlf. 6225 2027 Benthe Hjorth - benthehjorth@gmail.com - tlf. 4119 9123 Charlotte Kiil - chkiil@live.dk - tlf. 2894 4766 Dorte Simonsen dortesimonsen62@hotmail.com - tlf. 2511 1753 Grethe Holm - grethekystvej36@gmail.com - tlf. 2972 1210 Karin Grevelund - kprivat@hotmail.com - tlf. 4280 0110 Merete Hansen - merete@sejner.com - tlf. 2149 7098 Sille Sales - sillemarie@gmail.com - tlf.6131 5028
Betal gerne entreen på 50 kr. på forhånd til Quindeklubbens mobilepay-box: 5118GP. Har du ikke mobilepay, kan du blot betale, når du kommer.
Mange hilsner og på gensyn den 8. marts! Quindeklubbens Koordinationsgruppe Se evt. mere om Quindeklubben Lundeborg på quindeklubben.dk |