23-02-2025 kl. 10:00
Crossløb i Lundeborg Crossløb i Lundeborg - i samarbejde med Hesselager Forenede Sportsklubber 8. løb i serien 2024/25 Dato: 23. februar 2025 Tidspunkt: 10.00 Distance: Kort rute 3,8 km, Lang rute 7,6 km Adresse: Havnevej 3, 5874 Hesselager, Lundeborg Start/Mål: Havnevej 3, 5874 Hesselager, Lundeborg Toiletter: Der vil være toiletvogn ved start/målområde på Havnevej overfor isboden, samt toilet i bygning på havnen og toiletter i Aktivhuset. Omklædning og bad: Østergade 52, 5874 Hesselager (ca. 7 km fra start- og målområdet) Parkering: Ved ankomst til Lundeborg modtages man af P-vejvisere, som anviser parkering på veje i området. Info om distancerne: • Kort distance: 1 omgang á 3800 m. Start kl. 11.00 • Lang distance: 2 omgange á 3800 m. Start kl. 10.00
Kort om ruten: Starten går direkte ud på stranden i Lundeborg hvor der løbes ca. 1,3 km. Undervejs skal mindre bro over vandløb passeres og derefter løber man på stranden og via en dyrefold ind i et kuperet skovområde med bakker. Ude af skoven løbes mod dyrefold og tilbage mod Lundeborg ad stranden. Tæt ved start/mål området løber man op af en trappe, rundt på havneområdet og løber i mål. Ruten er meget varieret, lettere teknisk krævende med løb i sand, skov, asfalt, sving, balance og underlag, men også en meget smuk rute i alt slags vejr. Tag hele familien med ud og oplev naturen og den friske vind i ansigtet - også når regnen falder eller sneen dækker landskabet.
Løbene er velegnede både for motionister, børn og konkurrenceløbere der vil holde formen ved lige hen over vinteren. Crossløb på Fyn afholdes på udfordrende, afmærkede ruter. Løbene foregår i naturskønne omgivelser, og byder på noget af Fyns smukkeste og mest varierede løbeterræn. Deltagerne samler point i hvert løb. Løbsserien rundes af med, at vinderne af alders-kategorierne udråbes og hædres på vores aktive Facebook platform ’Crossløb på Fyn’. Alle børn til og med 12 år får en træ-medalje, når de deltager i det sidste løb. Bliv en del af den gode stemning i selskab med andre løbeglade.
|