Torsdag 9. oktober 2025
Tegneaften med Line Carlsen i Aktivhuset Kære medlemmer af Quindeklubben I indbydes hermed til tegneaften med Lundeborgkunstner Line Carlsen under overskriften: Tegning slet og ret - i Aktivhuset torsdag den 9. oktober kl. 19.
Det kræver absolut ingen særlige tegne-forudsætninger at deltage. Alle kan være med! Alle kan tegne Line siger om aftenen: - I al sin enkelthed går det ud på at se med egne øjne. Og gengive det sete med blyant og papir. Det vil sige, at fange virkeligheden så tæt på realismen som muligt. Med enkle virkemidler. Alle kan tegne og beskrive et emne. De fleste gør det ud fra en fortolkning, som er lejret i hjernen. Det vil sige, at evnen til at SE, ligger i baggrunden for denne fortolkning. Gennem de forskellige øvelser vil du opleve at SE emnet, du tegner. Og dermed blive bedre til at gengive emnet realistisk. Det er ikke forkert at tegne ud fra fortolkninger. Men det er en stor oplevelse at opdage, at man kan se på en ny måde. Det ligger så dybt i menneskets natur at tegne og gengive verdenen. Tænk bare på hulemalerier. De ældste er 32.000 år gamle...
Max 25 deltagere
Line sørger for materialer til at tegne med og på, og der er et max deltager-antal på 25. Pris Aftenen koster 50 kr. til dækning af materialer og husleje. Betal gerne ved tilmelding til Quindeklubbens mobilepay-box: 5118GP. Har du ikke mobilepay, kan du blot betale, når du kommer. Tilmelding: Tilmeldingsfristen er søndag den 5. oktober. Ved at sende en sms eller en mail til Line: Tlf. 2924 3688, mail linedosacarlsen@gmail.com Der er bindende tilmelding. Det betyder, at deltagergebyret også betales, hvis du må melde forfald efter tilmeldingsfristens udløb - eller hvis du ikke møder op.
Mange hilsner Quindeklubbens koordineringsgruppe |