Tirsdag 27. maj 2025
Ordinær generalforsamling i Lundeborg Varme A.M.B.A. Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Lundeborg Varme A.M.B.A.
tirsdag den 27. maj 2025 kl. 19.00 i Aktivhuset.
Generalforsamlingens dagsorden er iflg. vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår
3. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse
4. Fremlæggelse af budget og investeringsplan for det kommende år til orientering
5. Forslag fra bestyrelsen
6. Indkomne forslag fra andelshavere/varmeaftagere
(Forslag skal være formanden i hænde 10 dage før generalforsamlingen – se kontakinfo nederst)
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer - på valg er:
Allan Ploug – genopstiller
Olav Larsen – genopstiller
Mads Dreyer - genopstiller
8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen - på valg er:
Thomas Bundgaard – genopstiller
Kis Henriksen – genopstiller
9. Valg af revisor
10. Eventuelt
Undervejs er der kaffe/te med Mads Dreyers bedste kage til.
NB om stemmeret:
Den stiftende generalforsamling i 2023 besluttede, at der skulle indbetales et engangs-kontingent
på 500 kr. pr. husstand. Da Lundeborg Varme endnu ikke har andelshavere, der modtager varme og
dermed har vedtægtsbestemt stemmeret på generalforsamlingen, har vores advokat afgjort, at de,
der har indbetalt engangskontingentet, har stemmeret, mens alle andre har taleret.
Ønsker du stemmeret på generalforsamlingen, men endnu ikke har indbetalt engangskontingentet,
kan det nås endnu og senest den 19. maj ved at indbetale de 500 kr. på Lundeborg Varmes konto i
Spar Nord: Reg.nr. 9370 – kontonr. 2480271737. Husk at angive adressen ved indbetalingen.
Engangs-kontingentet skal dække diverse udgifter, indtil selskabet oppebærer egne indtægter.
Medlemskab af Lundeborg Varme A.M.B.A. ved indbetaling af kontingent er ikke en bindende
tilslutningsaftale til at aftage fjernvarme fra Lundeborg Varme.
De bedste hilsner
Bestyrelsen for Lundeborg Varme,
Allan Ploug, formand
Engvejen 10 - allan@margaritacc.net - tlf. 5292 2960
|