Lørdag 8. marts 2025
Quindeklubbens årlige forårsarrangement med buffet m.v. Kære alle medlemmer af Quindeklubben
I indbydes hermed til Quindeklubbens årlige forårsarrangement med buffet m.v. lørdag den 8. marts kl. 18:00 i Aktivhuset på havnen.
Med arrangementet markerer vi dels overgangen fra vinter til forår, dels kvindernes internationale kampdag 8. marts.
Inviter gerne et nyt medlem fra Lundeborg med - husk nytilflytterne – og/eller en gæst udefra. Buffet med bidrag fra alle deltagere
Vi starter med en velkomstdrink, og derefter går vi til bords til vores traditionsrige buffet, hvor alle bidrager med en ret helt efter eget ønske. Det kan fx være en tærte, en salat eller små frikadeller – og det kan være ost eller kage. Koordinationsgruppen sørger for brød, smør, te og kaffe. Vin, øl og vand kan købes til billig pris. Evt. overskud går i fælleskassen, som giver tilskud til Quindeklub-arrangementer, der ikke helt kan hvile i sig selv. Vi tænder ovnene, hvis nogen nu kommer med en ret, der skal varmes.
Café hos Narges Aftenens indslag er besøg fra Svendborgs internationale kvinde-café - Café hos Narges - som siden 2014 har været drevet af Narges Samimi fra Iran. Narges samler hver onsdag kvinder fra op mod 14 lande til fællesspisning for at give kvinder fra forskellige kulturer mulighed for at mødes og få netværk over et måltid mad lavet af kvinderne selv. Det er bl.a. blevet til en kogebog, Kvinder & Mad, med 40 opskrifter fra 14 forskellige lande. Opskrifterne suppleres med fotos af bidragyderne og deres personlige fortællinger om deres liv, identitet og mad. Der er desuden tilbud om forskellige aktiviteter som svømning, fælles læsning, motion, foredrag og ture. Narges kommer sammen med et par andre fra gruppen og fortæller om sig selv, om cafeen og samarbejdet - og de har smagsprøver med til os. Entre og bindende tilmelding
Entreen er 50 kr. til dækning af husleje og rengøring, og der er bindende tilmelding senest mandag den 3. marts til en af koordinationsgruppens medlemmer:
Benthe Hjorth - benthehjorth@gmail.com - tlf. 4119 9123 Charlotte Kiil - chkiil@live.dk - tlf. 2894 4766 Dorte Simonsen dortesimonsen62@hotmail.com - tlf. 2511 1753 Grethe Holm - grethekystvej36@gmail.com - tlf. 2972 1210 Karin Grevelund - kprivat@hotmail.com - tlf. 4280 0110 Merete Hansen - merete@sejner.com - tlf. 2149 7098 Sille Sales - sillemarie@gmail.com - tlf.6131 5028
Tilmelding er nødvendig, da vi ellers ikke kan sikre plads til alle. Betal gerne entreen på 50 kr. på forhånd til Quindeklubbens mobilepay-box: 5118GP. Har du ikke mobilepay, kan du blot betale, når du kommer.
Mange hilsner og på gensyn den 8. marts! Quindeklubbens Koordinationsgruppe
Se evt. mere om Quindeklubben Lundeborg på quindeklubben.dk
|