Du er her: Forside > Aktuelt > Arkiv - aktuelt > Opslagstavle Læs siden op - link til adgang for alle . dk               Link til Lundeborginfos Facebook-gruppe     
     

Opslagstavle

   
     

Tilbage til liste

22-11-2023 kl. 18:40

Klimapriskommentarer til Lundeborg Varme

Varme Lundeborg Varme var vandt ikke Klimaprisen i denne omgang, men fik mange positive ord med på vejen.

 

 

 

Lundeborg Varme var nomineret til Svendborg Kommunes Klimapris 2023 i kategorien civilsamfundsaktører, dvs institutioner, foreninger, borgere m.v. Prisen gik til Cykeltutten på Frederiksø for sit arbejde med genbrug, integration og fællesskab med cykler og cykelhåndværk. I kategorien virksomheder vandt SBS Friction for sin indsats med grønne bremseklodser til motorcykler.

Der var afgivet cirka 1300 stemmer, og mange havde sat nogle ord på deres valg.

 

Her er bemærkningerne fra de, der stemte på Lundeborg Varme:

· Andelstanken, som er over 100 år gammel, kommer til sin ret, når lokale går sammen om at skabe VE for fremtiden og derved skaber en forbindelse mellem for-, nu- og fremtiden. Godt gået.

· At lægfolk kaster sig ud i et så stort projekt som fjernvarme er, afkræver den største respekt. Det er modigt og prisværdigt, når små byer viser sammenhold og gåpåmod. Den grønne omstilling kræver et langt sejt træk, og her går Lundeborg Fjernvarme forrest.

· De er alt for seje - og kæmper få mennesker til glæde for mange!!

· Dejligt, at de i Lundeborg har taget et så vigtigt skridt. Håber, de kan inspirere andre.

· Det er tegn på sammenhold og vilje, at et lille samfund står sammen og vil investere i ny varmekilde.

· Et spændende lokalt pionerprojekt, som måske kan være med til at danne skole.

· Fantastisk projekt og fantastiske ildsjæle, som arbejder for os alle.

· Fantastisk projekt!!!

· Fordi borgere frivilligt har knoklet i mange, mange timer på at få projektet til at lykkes.

· Fordi det er et godt initiativ fra lokale borgere, så vi kan gå over til grøn energi fremfor olie og gas.

· Fordi det er et større projekt, der både gavner miljøet og det lokale fællesskab/sammenhold.

· Initiativet er opstået af lokale i Lundeborg, og efterfølgende er der arbejdet hårdt og målrettet på, at det kan lade sig gøre. Det er et fantastisk stykke arbejde til gavn for byens borgere og ikke mindst klimaet. Tusind tak.

· Kæmpe frivilligt arbejde for grøn omstilling.

· Lundeborg Varme går forrest med grøn omstilling af en hel landsby, et projekt som kan danne grundlag for andre landsbyer. Kæmpe respekt....

· Super solidarisk initiativ og rettidig omhu.

 

- Vi ikke vandt klimaprisen - men de her kommentarer fra dem, der stemte på os, er det hele værd, siger formand for Lundeborg Varme, Allan Ploug, og tilføjer: - Stor tak!! 

 

 

 

Hanne Bering

 

Bazar Lundeborg