Du er her: Forside > Aktuelt Læs siden op - link til adgang for alle . dk               Link til Lundeborginfos Facebook-gruppe     
     

no-headline

   
     

 

Tilbage til liste

20-04-2019 kl. 20:00

Koncert med Mads Toghøj og Rødderne

Lundeborg Musik Kultur´s næste arrangement er med Mads Toghøj og Rødderne i Aktivhuset lørdag den 20. april 2019 kl. 20.00.

 

Billetterne er allerede sat til salg på www.billetten.dk/event/78903 

 

Billetprisen er kun 175,- incl. gebyr for medlemmer af LUMUKU - for andre er prisen 200,- incl. gebyr.

 

Hvis du vil opleve Mads og Rødderne live, så køb din billet før din nabo - der bliver rift om billetterne.

 

Her er et uddrag af hvad pressen her skrevet:

Sanger og sangskriver Mads Toghøj, der har adresse på Sydfyn og rødder i Skagen, er i 2018 
plade aktuel med det spritnye album "Rødder". Et pladeprojekt, der handler om værdien i at genfinde
rødderne og vende hjem på et åndeligt plan. 

Mads Toghøj har netop fejret 20 års jubilæum som musiker, hvilket blev markeret med tre udsolgte koncerter på Kulturhus Kappelborg i Skagen.
Umiddelbart bagefter kunne han udsende sit tredje studiealbum, Rødder, der er en stor hyldest til barndomsbyen Skagen og de

mennesker, der gjorde Mads til det menneske og den sangskriver, han er i dag. Centrum i hyldesten er meget naturligt Mads? morfar, Thomas Jensen, der under navnet Fisker Thomas gav fiskere og andet godtfolk på havet en musikalsk stemme i 70'erne og 80'erne. 

Nu skal sangene ud på landevejen, og Mads medbringer tre musikere fra pladeindspilningen på turnéen. Multiinstrumentalisten Jens Varmløse, som også er producer på albummet, og Jan Michael Rasmussen, der som ung mand spillede på Fisker Thomas´ debutalbum i 1977, udgør sammen med bassisten Rasmus Boje-Nielsen, Toghøj´s band på denne turné.

 

Det er først og fremmest sange fra "Rødder" der er på tapetet på denne turnè, men også en hånd fuld sange fra "Alley of Faith" finder uden tvivl vej til sætlisten. 
Mads Toghøj er en musikalsk arbejdsmand og har i mange år spillet solo på beværtninger over det meste af landet, så et par
covernumre i country- eller americanagenren kan også dukke op som klare publikumsfavoritter. 

 

Besætning:
Mads Toghøj: Vokal, Akustisk guitar
Jens Varmløse: Akustisk guitar, fløjte, harmonika, stagepiano, mandolin og kor 
Jan Michael Rasmussen, Akustisk guitar, Banjo, mundharpe og kor
Rasmus Boje-Nielsen: Elbas/Kontrabas og kor

 

 

 

 

Hanne Bering

 

Bazar Lundeborg